Hos Tømrerfirmaet Thomas Harbo er vi autoriserede specialister i sikker asbest sanering. Med mange års erfaring i branchen har vi hjulpet både private og erhvervskunder med at fjerne asbestholdige materialer – især fra tage af bølgeeternit, som er blandt de mest almindelige kilder til asbest i ældre byggeri.
Asbest sanering kræver en særlig autorisation og stor omhu. Asbest er sundhedsskadeligt, og derfor er det vigtigt, at arbejdet bliver udført korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hos os kan du være tryg – vi er fuldt autoriserede og følger alle sikkerhedsprocedurer til punkt og prikke.
Asbest blev tidligere anvendt i en lang række byggematerialer, især før midten af 1980’erne. Du kan typisk finde asbest i:
- Bølgeeternitplader på tage og facader
- Loft- og vægplader
- Rørisolering og ventilationskanaler
- Fliseklæb og fugemasser
- Gulvbelægninger og lim
- Skillevægge og letbetonplader
Hvis du har mistanke om, at din bygning indeholder asbest, bør du kontakte professionelle med det samme. Vi foretager gerne en vurdering og kommer med et sikkert løsningsforslag.